ONLINE HATHA YOGA

Hatha Yoga adskiller sig fra andre typer yoga ved at have fokus på én stilling ad gangen. Der udføres en række forøvelser, der skal være opbyggende til den endelige yogastilling – den såkaldte peak pose. Her får du derfor mulighed for at forberede din krop på den endelige position, hvilket gør din krop stærk og dit sind klar til øvelsen.

Med Hatha Yoga opnår du mange af de klassiske fordele, som forbindes med yoga.
Du opbygger en stærkere og mere smidig krop, arbejder hen mod en bedre kropsholdning og en større kropskontrol.
Du får forbedret din balance (mentalt og fysisk), skaber større overskud og indre ro.

Hatha Yoga er en skånsom form for yoga, der kan udføres af yogier på forskellige niveauer, og som tilmed virker forebyggende for diverse skavanker.