MØD LAURA

LAURA

HVORDAN STARTEDE DIT MØDE MED YOGA

Jeg fik øjnene op for yoga lige da jeg blev færdig med mit jurastudie på Københavns Universitet i 2018. Jeg var presset efter flere år med eksaminer, karakterræs og en adgangsbillet til et advokatjob i overhalingsbanen. Jeg plejede at styrketræne meget i fitnesscentret, men jeg blev tvunget til at skrue tempoet ned, da jeg fik en hjernerystelse et par måneder inde i mit første ”rigtige voksenjob”.Jeg dyrkede yoga og meditation på stuegulvet bag YouTube, fordi jeg var bange for ikke at passe ind i et yogastudie. Jeg bildte mig selv ind, at ”jeg var ikke sådan en type”, der gik til yoga. Jeg brugte yoga og meditation til at hele efter min hjernerystelse og til at få ro på alle de negative tanker, jeg havde lært mig selv at tænke under studiet. Jeg var desværre blevet verdensmester i at fortælle mig selv, at jeg aldrig gjorde noget godt nok…

HVAD GØR YOGA FOR DIG, HELT PERSONLIGT

Yoga og meditation blev min redningsplanke de første år på arbejdsmarkedet og i dag er det en integreret del af min livsstil. Jeg har lange arbejdsdage med fart på og stort ansvar, så hver morgen starter min dag med en yogapraksis, hvor jeg har tid til at mærke hvordan der er i min krop, få lagt de negative tanker på hylden og minde mig selv om, hvor dejligt det er at vågne op til endnu en dag.Jeg er blevet meget mere positiv, glad, åben og selvsikker af at dyrke yoga, og det smitter bestemt af på, hvordan jeg performer på mit arbejde og hvordan jeg er som kæreste, veninde, datter, søster osv.

Design uden navn - 2022-11-22T172234.424

HVORFOR TAGE DET SKRIDTET VIDERE OG BLIVE UNDERVISER

Yoga hjalp mig helt vildt til at få det bedre mig selv og i min egen krop, og jeg blev så nysgerrig på hvordan det mon kunne være. Jeg er en læsehest og mine venner ville nok kalde mig lidt af en nørd (med et smil på læben), så jeg begyndte at læse bøger og høre podcasts om yoga, filosofi, anatomi, sekvensering, meditation, mindfulness og eksperimenterede med mange forskellige yogastilarter. Yogauddannelsen virkede som det perfekte sted at lære at binde al min viden sammen.Desuden har jeg siden mit jurastudie haft det rigtig svært med at tale foran andre mennesker, så jeg brugte også uddannelsen til at overkomme min frygt for at tale i en forsamling. Det kommer mig til gode både i yogasalen, men bestemt også på mit arbejde.Jeg er så taknemlig for alle de lærere, der har brugt tid og energi på at give deres viden videre til mig. Nu er det min fornemmeste opgave at bringe den viden videre til en masse nysgerrige yogaudøvere.

HVORDAN VIL DU BESKRIVE DIN UNDERVISER STIL

Jeg er en nysgerrig, energisk og humoristisk person af natur, og det skinner som regel igennem, når jeg underviser. Jeg gør meget ud af, at der skal være plads til at deltagerne får tid til at reflektere uden at det bliver for spirituelt eller regelret. Jeg kan ikke dy mig for at lave lidt fis på timen og det vigtigste for mig er, at deltagerne føler sig velkomne og godt tilpas samtidig med, at de lærer noget nyt om sig selv og deres kroppe og får nogle konkrete værktøjer med sig, som de kan bruge ude i det virkelig liv, hvor deadlines, krav og præstationsræs står i kø for at blive bekæmpet. Much love 💛Laura Lange
Design uden navn - 2022-11-22T172318.683

SE MERE TIL VORES LÆRER

JONAS
JONAS
CHRIS.
CHRIS
SIGNE
SIGNE
ANJA
ANJA
DAGBJÖRT
Dagbjört
MIRIAM
MIRIAM
IEVA
IEVA
AVIAJA
AVIAJA
Joanna
JOANNA
MALENE
Malene (På Barsel)
CHRISTINE
CHRISTINE
SUSANNE
SUSANNE
SOPHIE
SOPHIE
GITTE
GITTE
METTE TOST
METTE
ANNA-SOPHIA
ANNA-SOPHIA
PERNILLE (PÅ BARSEL)
PERNILLE (PÅ BARSEL)
ANNA (PÅ BARSEL)
Anna (På Barsel)