MØD CAROLINA
CAROLINA
HVORDAN STARTEDE DIT MØDE MED YOGAEN
Mit første møde med yoga var en råkold vinterdag i et fitnesslokale for 15 år siden. Jeg syntes, at det var så hårdt, og jeg forstod ikke, hvad det gik ud på - og slet ikke savasana (hvilestilling). Men jeg var nysgerrig, så jeg blev ved med at komme tilbage. Igen og igen. Til sidst overgav jeg mig, og blev fuldstændig forelsket i yogaen.
HVAD GØR YOGA FOR DIG, HELT PERSONLIGT
Stilner mit sind. Giver de der momenter af komplet stilhed på øverste etage, hvor jeg føler mig i ét med verden og i total indre fred. Yogamåtten kan jeg altid vende tilbage til, uanset hvordan det går i mit liv. En tur på yogamåtten, og alting føles bedre. Alt det ydre støj bliver opløst, og jeg lander i mig selv, grounder, strækker og styrker - og bagefter. Wauw.
HVORFOR TAGE DET SKRIDTET VIDERE OG BLIVE UNDERVISER
Yoga er ikke noget, du kan tænke dig til - det skal praktiseres. Jeg brændte for at formidle de teknikker videre, som havde gjort så stor en forskel i mit liv. Jeg elsker mødet med menneskerne i yogalokalet. Der er en helt særlig energi. Vi har forskellig alder, jobs og baggrund, og mødes så på yogamåtten og praktiserer sammen i stilhed. Det er så magisk. Hver eneste gang.