Miriam R.

Min første yogatime for 18 år siden var mærkelig og kedelig. Måske var jeg for uopmærksom i timen, eller måske havde jeg bare fokus på alt for mange andre ting i livet.
Uanset hvad, så fattede jeg ikke et pip af det. Jeg opdagede senere yoga ved et tilfælde, da det en dag gik op for mig, at en af mine lærere på min skuespilleruddannelse tilføjede en hel del yoga i både vores fysiske træning og vores stemmetræning. Først dér gik det op for mig, hvad yoga kunne og kan.

Yoga centrerer mig, og giver mig ro og fokus, når alt andet vælter. Den styrker min krop, uden at jeg gør vold på den, og den får mig altid til at se og forstå livet fra nye og interessante vinkler. Power Yoga er en styrkende Vinyasa-form, som fokuserer både på kroppen og sindet. Det må gerne være udfordrende, men aldrig ubehagelig, og jeg glæder mig til at give det videre, som yoga har givet mig

Comments are closed.