Katja N.

Jeg har danset det meste af mit liv, men det var først da jeg begyndte at dyrke yoga, at jeg blev rigtig bevidst om at krop og sind hører sammen. Jeg er blevet bedre til at lytte til de tegn min krop sender og bedre til at vælge fra og til. Noget jeg absolut ikke altid har været god til. Yogaen har hjulpet mig med at skrue lidt ned for tempoet og motorvejen på øverste etage.

I mine timer starter vi altid med at lande på yogamåtten og en opvarmning. Vi arbejder med de klassiske stillinger inden for Hatha med fokus på styrke, smidighed, balance og åndedræt. Jeg sørger for at modificere stillingerne, så alle kan være med uanset niveau.
Jeg sætter pris på at kunne formidle yogaen videre til andre som forhåbentlig vil få samme positive oplevelse som jeg selv har fået ved at dyrke yoga. Jeg ønsker at mine elever går fra undervisningen med en god følelse af at have brugt kroppen og måske med en lille smule med ro, end da de kom.

Comments are closed.