MOR

Yoga for alle mødre i samarbejde med DoYoga.

Hos Mor udbyder vi forskellige yogaforløb. Et forløb for gravide, et efterfødselsforløb til nybagte mødre og et yogaforløb for mødre der har været mødre i et eller flere år. Vi drømmer om at skabe et sted for alle slags mødre, hvilket også afspejles i prisen på vores forløb, der er sat så lavt som muligt.  

 

MOR er til dig der er gravid eller lige har født eller har været mor i længere tid. Vi tilbyder 6 ugers yogaforløb og målet er at du får nogle værdifulde timer med dig selv (og måske din baby), hvad enten du står foran en kommende fødsel eller du er i dit moderskab. Timer, hvor du kan give din krop den ro, styrke og afspænding, der er så tiltrængt, når kroppen er udfordret og under udvikling.

 

 

 

 

INTRO TILBUD - 4 ugers forløb

4 UGERS FORLØB 475 KR.

GRAVIDFORLØB
♥ONSDAGE 14-15.
(DATOER: 6/10, 13/10, 20/10,27/10)

4 UGERS FORLØB 475 KR.

EFTERFØDSELSFORLØB 
♥ONSDAGE 12:30-13:45
(DATOER: 6/10, 13/10, 20/10,27/10)

4 UGERS FORLØB 475 KR.

YOGA FOR MØDRE
♥ONSDAGE 16-17:15
(DATOER: 6/10, 13/10, 20/10,27/10)

INTRO TILBUD - 6 ugers forløb

6 UGERS FORLØB 800 KR.
700 kr. for DoYoga medlemmer

GRAVIDFORLØB
♥ONSDAGE 14-15.
(DATOER:  3/11, 10/11, 17/11, 24/11, 1/12, 8/12)
Eller
♥FREDAGE 13-14:15
(DATOER: 29/10,  5/11,  12/11,  19/11,  26/11, 3/12)

6 UGERS FORLØB 800 KR.
700 kr. for DoYoga medlemmer

EFTERFØDSELSFORLØB 
♥ONSDAGE 12:30-13:45
(DATOER:  3/11, 10/11, 17/11, 24/11, 1/12, 8/12)
Eller
♥FREDAGE 11:30-12:45
(DATOER: 29/10,  5/11,  12/11,  19/11,  26/11, 3/12)

6 UGERS FORLØB 800 KR.
700 kr. for DoYoga medlemmer

YOGA FOR MØDRE
♥ONSDAGE 16-17:15
(DATOER:  3/11, 10/11, 17/11, 24/11, 1/12, 8/12)

Vi holder til hos DoYoga på Vesterbrogade 69, 2 baggård, 3 sal 
1620 København V.

DRØMMEN
Drømmen med MOR er at give nogle af de fantastiske oplevelser vi selv har haft med yoga i graviditet og efterfødsel og moderskab videre. Det er vigtigt at understreje at der er plads til dig og dit moderskab uanset, hvordan du oplever det. For nogle er graviditeten eller efterfødselstiden en drømmelignende tilstand fuld af forventningens glæde og sommerfugle i maven, mens det for andre opleves som ængsteligt og fuld af bekymringer, mens det for nogle helt tredje er lidt af det hele. Fælles for alle er, at vi i denne situation står i et livsforandrende øjeblik i vores liv, der både ændrer krop og sind og vi vil gøre vores allerbedste for at værne om dig og det du står i på det forløb du vælger.  

 

HVEM STÅR BAG MOR
Vi Kisser og Signe, der står bag MOR i samarbejde med DoYoga har begge undervist i yoga i mange år, blandt andet i gravid- og efterfødselsyoga. Derudover ligger vores egne graviditeter og efterfødselsforløb ikke langt væk i hukommelsen, da vi begge har små børn på havandet og to år.

♥ 

GRAVIDYOGA hos MOR
På vores gravidforløb ønsker vi at give dig alle de redskaber du skal bruge, for at du føler dig klar til din forstående fødsel. Vi anbefaler at du starter fra 12. uge af din graviditet eller senere og du kan have gavn af timerne i alle ugerne op til din fødsel. 

 

EFTERFØDSELSYOGA hos MOR
På vores efterfødselshold ønsker vi at hjælpe dig med funktionelt og nænsomt langsomt at bygge din krops styrke op igen efter din fødsel. Vores mål med disse timer er at du langsomt opbygger din krops kerne igen, styrker dit bækken, vækker dine baller og styrker dine trætte amme/flaske-skuldre. Til efterfødselsyoga er din baby naturligvis mere end velkommen og vi vil også lave øvelser, hvor baby kan få lov at ”lege” lidt med. Babyer er utilregnelige og til disse timer kan du gå ind og ud og amme og skifte og putte, eller hvad der måtte blive behov for. Når baby kan mave eller kravle rundt skal du komme alene, så vores bevægelser ikke bliver en farlig legeplads.

YOGA FOR MØDRE hos MOR
Dette er et forløb til dig, der har født for et eller flere år siden. Du føler måske stadig din krop er slidt efter at have båret, født og så igen båret et eller flere børn. Dettr vil være fuldstændig naturligt, men også muligt at gøre noget ved. Vi vil arbejde med, at du genfinder (eller opdager) kontakten til din bækkenbund og får bækkenbundsaktiviteten tilbage, vække dine balder, styrker musklerne i bækkenet, de dybe mavemuskler, ryg og skuldre. Vi vil udover konkrete øvelser også hjælpe dig med, hvordan du kan bære din krop mere hensigtsmæssigt i dagligdagen, så genoptræningen af din krop ikke kun er noget der foregår på yogamåtten, men sker hele tiden i alt hvad du laver. At implementere den funktionelle træning i de daglige gøremål er så meningsfuld især fordi du altid vil have tid til den træning og tid er noget mange mødre mangler. 

Ud over styrkende øvelser, vil vi også i dette forløb bevæge os i blide nærende flows og lægge vægt på afstressende afspænding. Vi ønsker og håber at dette forløb kan være nogle kærlige timer du forærer dig og din krop. 

Har du spørgsmål? Send os en direkte mail herunder